Traditionel eller eventyrlig skiferie?

07 februar 2017 Signe Rodkjær

Er man på udkig efter den perfekte skirejsedestination til en selv og ens rejsefæller, så er man kommet det rette sted hen. Der er et stort marked for skirejser, og udvalget og de diverse muligheder på de forskellige skisportssteder kan virke uoverskuelige at få et overblik over. Det første skridt mod ens skiferie er, at gøre sig selv klar over, hvilke krav og forventninger man har til de forskellige ting: indkvartering, pisternes sværhedsgrad og indhold og omgivelserne, der alle er med til at udgøre oplevelsen af skiferien.
På rejseråd.dk kan du på en let og overskuelig måde få et overblik over de mest populære skisportssteder i de mest populære lande for skirejser. Ligegyldigt hvilket niveau man er på, og hvad man er til, er der inspiration at finde på rejseråd.dk.
Selvfølgelig er en lang række af de mest populære lande som Østrig, Sverige, Schweiz, Italien og Frankrig med på listen, men derudover kan en række lande som Rumænien, Tyrkiet, Slovakiet, Tjekkiet, Storbritannien, Spanien og Rusland også findes på listen. Rejsedestinationer, som typisk ikke falder danskerne først på sinde, når der tænkes i skirejsedestinationer.

Er man til allround skisportssteder er Frankrig, Schweiz og Østrig, som blandt de absolutte højdespringere når det gælder skirejsedestinationer, værd at overveje. Og det er ikke uden grund. Landene har en land tradition for skisport. Der er muligheder for alle former for alpinski, og pisterne er oftest alsidige og passer til både nybegynderen og den rutinerede slalomløber. Grundet deres popularitet, har skisportsstederne i disse lande typisk mange, og de kan derfor tilbyde gode faciliteter til snowboarding og langrend. Disse lande er dog også dyre, selvom det bestemt er muligt at finde fornuftige, billige løsninger.

Er man dog studerende eller blot på et stramt budget kan det betale sig at overveje andre destinationer som Slovakiet, Spanien Rumænien, Rusland og Finland.

Her vil man have glæde af at suse ned ad De Transsylvanske Alper i Rumænien og at nyde den skønne natur i Slovakiet, der godt nok på mange måder minder om naturen i Østrig. Finlands popularitet som skirejsemål er så småt ved at vokse sig stor. Landet udmærker sig på alsidige skisportssteder til både børnene, snowboarderen og off-pist-løberen.

Disse lande kommer som alle andre destinationer med deres fordele og ulemper. Fælles for dem alle er dog, at disse destinationer endnu er uopdagede perler. Skisportsstederne er ofte, sammenlignet med dem i Frankrig eller Østrig, ret små, men stadig topmoderne. Derudover er prisniveauet bestemt et helt andet.

Så hvad end man er nybegynder eller rutineret skiløber, om man er børnefamilie eller en flok venner kan man på rejseråd.dk få lettilgængelig og overskuelig viden om skirejsedestinationer.  

Flere Nyheder