De danske boliger har over en bred kam tendens til at sværge til hvide vægge. Ikke at der er noget galt i det – du kan bare skabe så mange vidunderlige stemninger ved at bruge farve i stedet.

Er du en af dem, der har bosat dig med hvide vægge hele vejen rundt? Hvide vægge her, og hvide vægge der? Så er du ikke den eneste. Langt de fleste danskere sværger til hvide vægge, og det gør de af den simple årsag, at det er det letteste. Tro det eller ej – de færreste har fantasi til at forestille sig andet, og de tør derfor ikke kaste sig ud i farverne.

Har du mod på at få en farve eller to ind i hjemmet, så læs med efter billedet. Det er ikke så svært endda.

Start i det små

Som overskriften så tydeligt fortæller, så er det bedste du kan gøre, hvis du gerne vil have lidt farve ind i hjemmet at starte i det små. Mal en enkelt væg først. Det behøver ikke at være i stuen eller køkkenet, hvor du opholder dig meget, hvis du er bange for, at det bliver for meget – du kan starte på kontoret, i soveværelset eller på badeværelset.

Ved du ikke, hvilken farve du skal vælge, så er du ikke den eneste. Vi har talt med en professionel maler på Frederiksberg, der hver dag hjælper folk med at finde ud af, hvordan væggene skal males – og hans budskab er klart og tydeligt: ”bare kast dig ud i det. Vælg en farve, du godt kan lide og få malet den væg med det samme. Det tager kun en enkelt dag, når det ikke er mere end en væg, og hvis du ikke kan lide det, kan du bare male den over med hvid maling igen. Sværere er det ikke!”

Lyder det ikke let? Værsgo at gå igen, siger vi bare!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *